Børnenes Kontor

 

Hvad Børnenes Kontor er:

 

Børnenes Kontor i Århus er en selvejende humanitær organisation stiftet i 1944 under 2. verdenskrig af en kreds af Århusborgere, som ville hjælpe børn bosiddende i Århus. Dette er senere udvidet til også at omfatte børn i udlandet.

 

 

Nye opgaver – efter de første 25 år

 

- arbejdet hos Børnenes Kontor ændrer sig med samfundsudviklingen.Opgaverne er blevet anderledes for Børnenes Kontor. Siden starten for 50 år siden er velfærdssamfundet udviklet. Men selvom samfundet tager sig af mange problemer, så er der også i dag huller. Der er stadig mennesker, som har brug for en hjælpende hånd. Der er en tendens til i takt med samfundets udvikling, at når et problem er løst, så opstår der et nyt. Derfor har Børnenes Kontor gennem årene taget nye opgaver op. Som det seneste har man givet en hjælpende hånd til børn fra Tjernobyl-området og børn fra Estland, som har haft behov for at komme væk hjemmefra. De har været på sommerferie i Danmark.Problemerne efter ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl synes i dag at være endnu værre end først antaget. Derfor planlægger Børnenes Kontor påny at hente børn fra Tjernobyl på et ferieophold i Århus. På denne måde er man åbne for, med de muligheder man har, at hjælpe børn i udlandet. Men den primære indsats vil også i fremtiden være til gavn for børn i Århus.Der er ikke, som i starten, brug for tøjindsamlinger. Tilgengæld er julepakker til enlige med børn med til at sikre julen i mange økonomisk trængte hjem. Fjernsyn og videomaskiner plus bånd er med til at gøre tilværelsen lidt gladere for børn på Århus Kommunehospitals leukæmiafdeling.

 

 

Feriebørnudsendelsen

 

Allerede fra starten lagde Børnenes Kontor vægt på feriebørnsudsendelsen, en naturlig følge af de forhold, som krigen og besættelsen skabte. Mange børn i Århus levede på daværende tidspunkt en kummerlig tilværelse både med hensyn til føde og klæder. Der måtte gøres noget, og Børnenes Kontor gik igang med at sende børn på ferie. Feriebørnsudsendelsen lededes i begyndelsen, indtil 1946, af fru Jane Petersen, hvorefter overlærer Riis Poulsen efter venskabelig aftale mellem Børnenes Kontor og Århus Lærerforening overtog ledelsen. Overlærer Riis Poulsen har gennem årene gjort et stort arbejde for feriebørnene.

 

I tiden lige efter 2. verdenskrig var der et stort behov for at sende århusianske børn på sommerferie. I Børnenes Kontors første 25 år formidlede man ferieophold i sommerferierne for gennemsnitligt ca. 800 børn om året. Behovet faldt og i begyndelsen af 1970′erne sendtes under 300 børn på ferieophold. Behovet er der stadig, om end det i antal er blevet mindre. I 1990′erne er omkring 150 børn hvert år på ferie i Børnenes Kontors feriekoloni. Feriecentret – der indtil 1978 hed Børnenes Kontors Ferielejr i Ajstrup – har gennem alle årene været en central hjørnesten for Børnenes Kontors arbejde. Men ferielejren fra 1948 var i midten af 1970′erne blevet total nedslidt og opfyldte på mange områder slet ikke tidens krav. Den 16. maj 1978 blev en mærkedag i Børnenes Kontors historie. Den dag kunne man tage den nye kursus- og ferieejendom Mariendal Strand i brug. Navnet var ændret, da ejendommen godt nok er nabo til Ajstrup Strand, men rent faktisk ligger ved Mariendal.

 

 

Også kursuscenter

 

Men navneændringen var det mindste. De store sovesale var væk og erstattet med hyggelige sove- og opholdsrum for 2-4 børn. Faciliteterne var i det hele taget blevet langt bedre, og huset var isoleret og blevet forsynet med el-varme, så det kunne bruges hele året. Det sidste var også nødvendigt for at få en rentabel drift, og netop derfor var der nu tale, ikke blot om en ferieejendom, men også en kursusejendom. Mariendal Strand blev i de følgende år besøgt af mange kursister, og mange er vendt tilbage flere gange. Udlejningen gik lidt trægt i begyndelsen, men blev dog hjulpet af, at Beder Gartnerskole lejede sig ind i vintermånederne de første par år.Men børnene er fortsat i centrum, og primært danner Mariendal Strand en ideel ramme for Børnenes Kontors sommerferielejr. Desuden anvendes ejendommen til kortere lejrophold for børneinstitutioner i Århus Kommune. Børnene på ferielejrene er stadig børn, der har et specielt behov for at komme lidt væk hjemmefra i nogle dage i sommerferien. Indstillinger til sommerlejrene kommer fra kommunens skoler. Indtil 1972 havde drenge og piger været på lejr hver for sig, men dette år forsøgte man første gang med et kombineret hold. Det blev en succes, som derfor blev fortsat. Tilgengæld gik det ikke så godt da man i 1975 sendte danske og tyrkiske børn sammen på ferielejr. Børnene trak selv skellene mellem de to grupper hårdt op, istedet for det modsatte. Belært af erfaringerne sendte man året efter et rent tyrkisk hold af sted, og det blev en succes, som senere blev fulgt op. Gennem de første mange år benyttede Børnenes Kontor sig af en række forskellige feriekolonier ud over Ajstrup/Mariendal. Men fra 1978 valgte man kun at sende børn på ferie i Mariendal.

 

Pølsekioskerne

 

- det økonomiske fundament.

Børnenes Kontor har været og er mest synlig i det århusianske gadebillede gennem driften af en række af byens pølsekiosker. Pølsekioskerne har også siden 1949 været det økonomiske fundament for driften af Børnenes Kontor. Der har været andre indtægtskilder, bl.a. har Århus Kommune i en årrække ydet et vist tilskud, og i en årrække foranstaltede journalist Kristian Nielsen, gennem dagbladet Demokraten, indsamlinger på århusianske arbejdspladser, men dette ophørte dog i 1972. En række private gaver har gennem årene også været med til at understøtte økonomien.Ind imellem har der været lidt lavvande i kassen. F.eks. mærkede man i midten af 1970′erne en stadig stigende konkurrence fra det voksende antal grillbarer. Det førte til faldende pølsesalg, men man har dog sidenhen forstået at tilpasse sig konkurrencen, så kontorets idag 8 pølsekiosker giver et fornuftigt afkast.Der er i de senere år også investeret mange penge i pølsekioskerne. I takt med ombygninger og udskiftninger har man også søgt at gardere sig så godt som muligt mod det konstante problem, der hedder hærværk. Kioskerne er sikret så godt som muligt, hvilket er med til at nedbringe skadernes omfang, men hærværk koster dog stadigt Børnenes Kontor 20.000 – 25.000 kr. årligt.Indtil for et år siden drev Børnenes Kontor direkte pølsekioskerne, og personalet var ansat af kontoret. Men kravet til fleksible åbningstider og et ønske om at engagere personalet mere direkte i driften førte sidste år til, at man overgik til at forpagte kioskerne ud.

 

Der kan læses mere om Børnenes Kontor på deres egen hjemmeside:

http://www.bornenes-kontor.dk/